Står du lige nu og kigger efter ny bil, og er du i tvivl om du skal købe eller lease en bil? Så læs med her for at finde ud af, hvilken løsning der er den optimale for dig. Der er en række råd til hvordan du træffer valget og hvilke overvejelser du bør gøre dig omkring det.
Fordele ved at lease en elbil
Er du på udkig efter en elbil i et prisleje over 500.000 kr. vil det give mening at overveje at lease en elbil. Her er det altså muligt med leasing af elbil, hvor du kan få et stort fradrag i registreringsafgiften. Andre fordele ved at lease en elbil er også stor fleksibilitet, en mindre kapitalbinding og en mindsket afskrivning. Leaser du en bil har du større økonomisk mulighed for oftere at skifte dine biler ud. Dette kan gælde bilentusiasten eller til familier, hvor behovet for bilen hurtigt kan ændre sig. Når du leaser en bil har du altså en enormt stor frihed til at tilpasse bilen efter din eller din families behov.
Overvejelser inden du leaser
Inden du leaser en bil er der nogle ting, som du bør overveje. Ved leasing ejer du altså ikke bilen når leasingperioden stopper, og kan ved enden af leasing blive pålagt at betale for eventuel slid og skader. I nogle leasingaftaler indgår også kørselsbegrænsninger og det er derfor vigtigt at du tager stilling til dine behov. Vælger du derimod at købe en bil, skal du også overveje at der højest sandsynligt vil være en højere månedlig betaling end ved leasing, at du selv står for alle reparationsudgifter samt at bilen mister sin værdi jo ældre den bliver og jo flere kilometer den kører. Når du står overfor valget mellem at lease eller købe en bil, skal du altså overveje din økonomiske situation samt fremtidsplaner .